Italiensk julevinpakke med oplukker

Kr. 325,-


Vores italienske julevinpakke er et godt køb, hvis du er på udkig efter en god rødvin til julemiddagen. Eller måske ønsker du at give en lækker vært- eller værtindegave, eller en julegave til en, du holder af.

Vores italienske julevinpakke indeholder 2 flasler 2019 Fabiano Valpolicella Ripasso Classico Superiore rødvin samt vores egen foretrukne tjernerkniv til at åbne vinen med.

2019 Fabiano Valpolicella Ripasso Classico Superiore er en saftig og kraftfuld vin med noter af røde bær, chokolade & mokka. Huset Fabiano er en af de bedste vinproducenter i Veneto og har produceret topvine i mere end 100 år. Huset er især kendt for deres gamle traditioner, kærligheden til jorden og de gode vine. Vinen er en sammensætning af 65% Corvina, 20% Rondinella, 5% Molinara, 5% Negrara og 5% Croatina. Druerne høstes i midten af oktober. I slutningen af marts gennengår vinen en anden gæring. Denne andengæring giver den krarkteristiske kraft og sødme til vinen. Vinen lagres herefter på store egetræstønder inden den tappes på flaske.

Vi anbefaler denne vin til julemiddagen grundet dens mørke og tætte - næsten sorte - struktur og med en skøn balance mellem det søde og kraftfulde. En vin der især vil falde i god jord hos dem, der holder af power.