Om området

Restaurant Møllehuset i Bangsbo

Møllehuset ligger smukt placeret i Bangsbo. Her kan du læse lidt om området. For mere information se www.bangsbo.com

Bangsbo Å

Åen løber smukt igennem området og lige forbi Møllehuset. Den er en af de reneste i Danmark, og i sæsonen springer ørreder op ad "trappen" ved Møllehuset for at gyde ved herregården Bangsbo. Der må fiskes fra Møllehuset og ned til havet.

Botaniske Have

Den Botaniske Have ligger kun en kort gåtur fra Møllehuset, og er er utroligt flot at gå en tur - uanset årstiden. Om sommeren er Rhododenrohndalen en smuk oplevelse, og om vinteren kan man gå på opdagelse i Stenhaven med over 1000 sten.

Cloostårnet

Har du lyst til at komme højt til vejrs og skue ud over Frederikshavn og det meste af Vendsyssel, så tag en tur i Cloostårnet. Tårnet er over 60 meter højt, og hvis du har nerver til at gå hele vejen til toppen, befinder du dig 160 meter over havets overflade.

Dyrehaven

I Dyrehaven er der også altid en spændende oplevelse. Her kan du se dådyr og kronhjorte. Et besøg i dyrehaven er dog særligt sjovt om foråret, hvor dyrene får kalve. Her kan du gå en tur inde ved dyrene på en af de markerede ruter på 2-5 km.

Bangsbo Fort

Prøv også kræfter som frihedskæmper eller spion i en af de mange bunkers, der ligger omkring Bangsbo Fort. Bangsbo Fort er en oplevelse for alle børn og barnlige sjæle, men giver samtidigt et indblik i Danmark under 2. Verdenskrig.

Bangsbo Museum

Også på Bangsbo Museum kan du lære om modstandsbevægelsen. Museet rummer blandt andet "Det Jyske Modstandsmuseum", men du kan også gå på opdagelse i søfartsafdelingen, hvor du kan se Elligeåskibet fra 1163. I hovedgården kan du desuden fortabe dig i fortiden, når du går igennem den gamle empiresal eller beundre udsmykningen i riddersalen.
Bangsbo å ved Restaurant Møllehuset
Bangsbo Dyrepark ved Restaurant Møllehuset
Bangsbo Fort ved Restaurant Møllehuset
Bangsbo Botaniske Have ved Restaurant Møllehuset
Bangsbo Fort ved Restaurant Møllehuset
Bangsbo Dyrepark ved Restaurant Møllehuset