Julefrokost for hele familien

Søndag den 26. november samt søndag den 3. & 10. december 2023

Traditionen tro inviterer vi indenfor til adventshygge med julefrokost for hele familien 3 søndage i træk fra kl. 12.00. Tag familien eller vennerne med i skoven og oplev den unikke julestemning i vores hyggelige, gamle stuer med den rislende å lige uden for, mens I spiser skøn julemad lavet fra bunden af gode, nordjyske råvarer og nyder hinandens selskab.

Bestil eller hør nærmere på tlf. 98434400
Eller send os en mail på fest@mollehuset.dk

TRADITIONEL JULEBUFFET
KR. 250,- PR. PERSON

(Børn under 12 år kr. 125,-)

Menu

Marinerede sild og kryddersild med karrysalat og groft rugbrød
Kold fiskesymfoni ”Alt godt fra havet” med krydderyoghurt

Stegt rødspættefilet med hjemmelavet remoulade  
Klassiske tarteletter med høns i asparges
Hjemmelavet juleleverpostej med sprød bacon og champignoner  
Grisekam med æbler, rødløg og årets julebryg
hertil hjemmelavet julerødkål, krydret med nelliker og appelsin
Traditionel grønlangkål og stuvet hvidkål
Hjemmelavet julemedister, frikadeller og letsaltet skinke sukkerbrunede kartofler sennep, hjemmesyltede rødbeder og kanelsukker

Ris à la mande med kirsebærsauce
Frisk frugt

Hjemmebagt brød og smør

Kaffe & the